Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed

Et arbejdsforhold er en gensidig bebyrdende aftale, dette betyder, at medarbejderen stiller sin arbejdskraft til rådighed mod en modydelse i form af løn for det udførte arbejde. Hvis medarbejderen ikke kan opfylde sin arbejdsforpligtelse grundet sygdom, kan arbejdsgiver kræve bevis for sygdom i form af en lægeerklæring om uarbejdsdygtighed.

Reglerne om lægeerklæring om uarbejdsdygtighed udspringer af aftaleretten og ledelsesretten.

Det er medarbejderen selv, der skal anmode om en uarbejdsdygtighedserklæring hos lægen på anmodning fra arbejdsgiver.

Lægen må ikke oplyse arbejdsgiveren omkring, hvad medarbejderen fejler. Arbejdsgiver må således heller ikke spørge medarbejderen omkring dette.

Af uarbejdsdygtighedserklæringen fremgår alene:

• Uarbejdsdygtighedens startdato
• Årsagen til uarbejdsdygtighed (sygdom, arbejdsskade eller graviditetsbetinget sygdom) og
• Varigheden af uarbejdsdygtigheden.

I bemærkningerne til Inatsisartutlov nr. 11 af 29. november 2013 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer § 7, stk. 1, står der:

• Det følger af almindelige regler om lønmodtageres forpligtelser ved midlertidigt fravær, at funktionæren meddeler sit fravær til arbejdsgiver hurtigst muligt
• Funktionæren skal hurtigst muligt give arbejdsgiveren meddelelse om sygefraværet, for at dette kan godtages som lovligt fravær. Undlader funktionæren at melde sig syg og uden at funktionæren har været forhindret heri, foreligger der ikke lovligt forfald. Arbejdsgiveren vil da kunne opsige eller efter omstændighederne bortvise funktionæren.
• Selv uden aftale må arbejdsgiveren, i hvert fald hvor sygdommen varer flere dage, kunne stille krav om at funktionæren dokumenterer sygefravær ved lægeerklæring. Arbejdsgiveren kan bestemme, hvornår sygemelding skal afgives.

Det fremgår derfor klart af bemærkningerne til loven, at der alene er tale om lovligt fravær hvis dette meddeles arbejdsgiver uden unødvendigt ophold. Det er derved arbejdsgivers pligt at sikre sig, at medarbejderen ved, hvordan de sygemelder sig, hvornår og til hvem. Det er Økonomi- og Personalestyrelsens anbefaling at arbejdspladsen har en nedskreven sygefraværspolitik, der kan læses nærmere omkring personalepolitikker ved at trykke her.

I praksis er det arbejdsgiver, der anmoder medarbejderen, der har meldt sig syg, om en lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. Anmodningen herom bør altid ske skriftligt og have en deadline for modtagelse af lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed.

Når arbejdsgiver anmoder om lægeerklæring om uarbejdsdygtighed, skal arbejdsgiver dække udgiften hertil. Det er alene udgiften til lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed arbejdsgiver skal dække, andre omkostninger, såsom transport dækkes af medarbejderen selv.  

Udgangspunktet i Selvstyrets sygefraværspolitik er at arbejdsgiver kan bede om lægeerklæring på 4. sygedag. I særtilfælde kan der anmodes om lægeerklæring om uarbejdsdygtighed på 1. sygedag, dette sker ud fra en konkret og individuel vurdering.

Hvis du ikke har fået svar på dine spørgsmål omkring lægerklæring om uarbejdsdygtighed efter at have læst ovenstående kan juristerne kontaktes ved at indsende en sparring, det gør du her.

Hvis du har brug for vejledning omkring afholdelse af sygefraværssamtale, findes det ved at trykke her.

Hvis du har brug for yderligere vejledning omkring længerevarende sygefravær og 120-dagsreglen findes det ved at trykke her.