Chikane og sexchikane

 

Chikane og sexchikane

 

Som arbejdsgiver har du ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Dele af reglerne vedrørende arbejdsmiljø kan du finde i Lov om Arbejdsmiljø i Grønland.

Reglerne omkring chikane og sexchikane udspringer af både lovgivning og praksis.

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling ad mænd og kvinder foreskriver følgende vedrørende chikane og sexchikane: 

  • 2, stk. 2 ”Det er ligeledes forbudt at udsætte en kvinde eller en mand for chikane eller sexchikane”.
  • 4 ”Der foreligger chikane, når en person udsættes for regelmæssig, urimelig adfærd på grund af sit køn med den virkning eller det formål at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.”

Stk. 2 ”Der foreligger sexchikane, når en person udsættes for enhver uønsket adfærd med seksuelle undertoner med den virkning eller det formål at krænke, ydmyge, diskriminere eller svække den pågældende person.

Ovenstående bestemmelse omfatter således alle former for chikane og sexchikane, både verbal, ikke-verbal og fysisk adfærd. Kollektiv chikane og seksuel afpresning er også omfattet.

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at sikre et sundt og godt arbejdsmiljø, dette betyder også, at du har pligt til at reagere hvis det kommer dig for øre, at der er chikane eller sexchikane på arbejdspladsen.

Såfremt en medarbejder henvender om adfærd af chikanøs eller uønsket seksuel karakter skal dette påtales overfor medarbejderen. Hvis der kommer sådanne anmeldelser, bør du kontakte personalejurister på www.asa.gl/sparring til en vurdering af sagen, medarbejderen kan fritages for tjeneste imens sagen undersøges såfremt det ud fra den konkrete sag vurderes proportionelt.

 

Sexchikane

Ved sager omkring sexchikane kan der være tale om overtrædelse af Lov om Arbejdsmiljø i Grønland, Lov om ligestilling af mænd og kvinder, samt i særligt grove tilfælde være ale om overtrædelse af Kriminallov for Grønland.

Selvstyret har Politik om sexchikane hvor det fremgår klart, at Grønlands Selvstyre ikke acceptere nogen former for sexchikane.

Det fremgår af politikken og sexchikane at du som leder aktivt bør forebygge sexchikane, dette bør du gøre ved:

  • Klart udtrykke at sexchikane er uacceptabelt
  • Oplys dine medarbejdere om Politik om sexchikane
  • Arbejd aktivt med trivsel og psykisk arbejdsmiljø
  • Tag enhver henvendelse om sexchikane alvorligt
  • Håndter sagerne hurtigt og med den nødvendige diskretion
  • Drag ikke forhastede beslutninger