Lejemål
Lejemål
Som følge af cirkulære om leje af bygninger og lokaler m.v. i Naalakkersuisuts centraladministration og underliggende enheders ikrafttræden mandag den 17. maj 2021, er departementerne og de underliggende enheder forpligtede til at fremsende lejekontrakter, samt anden dokumentation, for samtlige lejemål der måtte være indgået forud for ikrafttrædelsesdatoen til ASA.
Kontrakter, samt anden dokumentation, for lejemål skal fremsendes til lejemaal@nanoq.gl senest den 17. juni 2021 (jf. cirkulærets § 9, stk. 2).
Fremadrettet skal departementer og underliggende enheder kontakte ASA, dersom de ønsker at leje bygninger og lokaler. Kontakt skal ske ved udfyldelse af en elektronisk formular på ASAs hjemmeside, jf. cirkulærets § 6, stk. 2.
Da formularen endnu ikke er oprettet, bedes henvendelser for nuværende rettet til lejemaal@nanoq.gl.