Udfasning af XAL
27
NOV
Regnskab
00:00
---
Mange af jer har været brugere af XAL i Selvstyret.
I 1991 lancerede Damgaard Data A/S ERP-systemet Concorde XAL, som hurtigt blev en robust løsning for mange virksomheder. Siden blev systemet overtaget af Microsoft, der dog stoppede al support og videreudvikling i 2009 og helt ophørte med salg af moduler og databaseplads i 2011. I forbindelse med det store servernedbrud for nogle år siden, blev der sat fart under udfasningen af XAL. Efter mange års tro tjeneste står XAL nu foran sin endelige udfasning i Selvstyret, en beslutning, der altså i høj grad er motiveret af IT-sikkerhedsmæssige hensyn.
Fremadrettet vil brugere af XAL opleve længere svartider på supportopgaver, brugervedligehold o.lign., idet vores prioritet nu ligger på moderne og sikrere systemer. Derudover er al videreudvikling af XAL-systemet ophørt. Dette betyder, at ingen nye funktioner eller tilpasninger vil blive implementeret, og at XAL derfor kun kan understøtte eksisterende funktionalitet i sin nuværende form.
Som en del af udfasningsplanen vil mere komplicerede supportopgaver desuden blive faktureret direkte til de pågældende enheder. Ligeledes skal de enkelte enheder selv finansiere udgifterne til migrering til andre, mere moderne ERP-løsninger. Vi opfordrer derfor alle brugere til at påbegynde planlægningen af overgangen til nyere systemer, der både understøtter fremtidens behov og sikrer en høj standard inden for IT-sikkerhed.