Driftstart af nyt ERP-system i Selvstyret

15

JUL

Regnskab

Calendar box timer icon00:00

Selvstyret er i disse dage igang med at udskifte de systemer der håndterer dets finansielle transaktioner i bred forstand.

Selvstyret er i disse dage igang med at udskifte de systemer der håndterer dets finansielle transaktioner i bred forstand. Al håndtering af kreditorfakturaer, debitorregninger, almindelige ind- og udbetalinger m.m. vil hen over sommeren blive flyttet over på nye systemer. Første fase foregik henover månedsskiftet maj-juni, og den næste fase er planlagt til at blive igangsat i oktober måned.


Overgangen går godt og der har kun været mindre udfordringer. Der er dog tale om en ret omfattende omlægning, hvor medarbejdere skal vænne sig til at arbejde anderledes og i nye systemer. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i nogle tilfælde kan forekomme forsinkelser, herunder også mindre forsinkelser i udbetaling til kreditorer. Hvis man oplever sådanne mindre forsinkelser, kan der rettes henvendelse til Den centrale Regnskabsafdeling (dcr@nanoq.gl) i Økonomi- og Personalestyrelsen, der så vil håndtere sagen.